Et af rummene i Rockens Rødder fortæller historien om rock-festivalerne med særligt fokus på Roskilde Festival. Her er flere forskellige aktiviteter:
- To store videovægge, hvor man bliver en del af en festival eller et spektakulært multimedieshow.
- Back-stage, hvor man får indblik i alt det, der skal til for at arrangere en festival i form af bl.a. sikkerhed og organisering. Man får også indblik i livet på teltpladsen.
- Den virtuelle bog, som giver publikum mulighed for at bladre i tidligere års festival-programmer på en interaktiv måde, hvor billeder og programmer bliver levende.
- Kalejdoskoper, som leverer forunderlige oplevelser af at dykke ind i en særlig verden.
- Forvandlingspublikum’erne, som er digitale ”fotostater”, der forandrer sig fra pæne til vilde personer, når man passerer dem.