Rockrødder Lydlab Særudstilling Lydslusen Biograf Rockscene Lydøen
Danmarks Rockmuseum

Når Danmarks Rockmuseum åbner i 2013, bliver det et rockeksperimentarium, hvor du kan se, høre og føle den danske populærmusiks historie fra 1950ernes rock’n’roll frem til i dag – med et bud på i morgen.

I indspilningsstudiet kan du indspille din egen version af dit yndlingshit. På scenen kan du trykke den af foran et jublende 3D publikum fra Orange Scene. Og historien bliver fortalt gennem den faste udstilling og de aktuelle tematiske særudstillinger. Det er kultur- og samtidshistorie for fuld udblæsning. Fra beat til street.

Danmarks Rockmuseum bliver et hus med store udstillinger, lydstudier, interaktive produktionsrum, biograf, koncertsal, bibliotek, arkiv, undervisnings- og forskningsfaciliteter.

De to vigtigste områder bliver Rockens Rødder og Lydlaboratoriet:

  • Rockens Rødder
    En interaktiv præsentation af dansk rockhistorie, hvor danske musikere ”viser” dig rundt. Det rockens ”hall of fame” set i et samfundshistorisk perspektiv.
  • Lydlaboratoriet
    Et musik-eksperimentarium hvor du skal prøve det hele selv. Du skriver nummeret, spiller det, producerer det og fyrer den af på Orange Scene foran et virtuelt publikum!

Udstillingsareal + scene, bibliotek mv: ca. 2500 m