Har du en bid af populærmusikkens historie? Vi dækker rock og alle de genrer, der udspringer af rocken, som fx pop, soul, disko, metal, electro og hiphop.
SE INDSAMLINGSVIDEO
SE EFTERLYSNING (pdf)
Det er NU vi samler ind
Selv om museet først åbner i 2013, er det vigtigt, du ikke venter med at henvende dig. De næste seks måneder sætter museet turbo på indsamlingen. Til august 2010 gør museets medarbejdere status og ser, hvad samlingen indeholder, og på den baggrund skal konceptet for museet færdiggøres. Derfor er det nu, vi har brug for dit bidrag.
Dit ungdomsværelse
Rockmuseet har planer om at indrette autentiske ungdomsværelser fra de forskellige årtier (fra 50’erne og frem til i dag) og efterlyser tidstypiske effekter som: møbler, plakater, tøj, tapet, tæpper, musikafspillere (rejsegrammofon, transistorradio, walkman osv.), telefoner, lamper mm.
Dit liv som musikelsker og fan
Dét at være fan og dyrke sit idol er og har altid været en kæmpe drivkraft for musikindustriens udvikling. Har du billeder og genstande, der fortæller om dig som fan og/eller musikelsker!
Den lokale rockhistorie i din by
Hvem har været med til at lægge grobunden for nutidens musikmiljø i din by? Hvilke spillesteder har haft en markant rolle - og på hvilken måde? Har du været til mindeværdige koncerter? Og har du fx billeder, scrapbøger, plakater, tøj, billetter, der kan dokumentere historien?
Mest for musikere...
Dine inspirationskilder
Genstande og historier, der fortæller om dine inspirationskilder eller tidlige idoler.
Dine fans
Har du fan-breve eller andre effekter, som fortæller om dig og dine fans?
Dit liv som musiker
Kontrakter, riders, sætlister, dagbøger, private fotos fra scenen, bag scenen, i øvelokalet, filmoptagelser, scrapbøger, musikpriser, scenetøj, instrumenter, plakater, koncertbilletter.
Dig som ung musiker
Var du punker, flipper, rocker eller disker? Hvem ville du gerne ligne? Har du gemt noget tøj? Din første guitar? Demoer med tidlige versioner af kendte numre eller numre, der aldrig blev?
Se flere efterlysninger og indsamlede genstande i vores arkiv på flickr:
www.flickr.com/rockmuseum
Kontakt Danmarks Rockmuseum: rockmuseum@roskilde.dk eller se KONTAKT.