Radio til ungdommen
Den 1. januar lancerer Danmarks Radio den nye ungdomskanal Program 3 (P3) – efter lange debatter om den nye musiks eventuelt fordummende karakter.
Dette sker efter pres fra ungdommen om at få en radiokanal, der spiller den musik, de unge gerne vil høre. Samtidig presser den reklamefinansierede Radio Mercur Danmarks Radio til at få øjnene op for tidens tendenser.
Den 20. januar offentliggør radiovært Jørgen Mylius den allerførste ”Dansk Top 20”. P3 overtager tilmed Radio Mercurs virkemidler og en del af medarbejderstaben. P3 går efter at være et friskt pust og vil fange de unge lyttere.