En rose skyder

Hit House på Frederiksberg, hvor blandt andre Peter Belli & Les Rivals fik deres gennembrud, må dreje nøglen om, mens bandet Savage Rose kommer til verden og debuterer under stor bevågenhed på Plænen i Tivoli den 27.maj.Savage Rose dannes af brødrene Anders og Thomas Koppel, der er sønner af Herman D. Koppel, professor ved det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Thomas Koppel havde også studeret på musikkonservatoriet, og Anders Koppel havde sunget i drengekor og spillet klaver. 

Koppel-brødrene allierer sig med trommeslager Alex Riel, bassist Jens Rugsted og sangerinde Anisette Hansen fra bandet Dandy Swingers.

Debutpladen døbes ”The Savage Rose” og produceres af pladeselskabsdirektøren og produceren Johnny Reimar, som ellers er godt på vej over i Dansktoppen. Men han har blik for både forretning og den nye, mere progressive lyd: kontrakten med Savage Rose blev skrevet straks efter at han have hørt dem ved en privatkoncert, og mod sædvane gav han også gruppen helt frie hænder i den kreative proces.